FOTOGRAFENS ØJE – DANSK FILMFOTOGRAFI GENNEM 100 ÅR

DFF udgav i november 2009 bogen Fotografens Øje, som er det første samlede danske bogværk med fokus på filmfotografens kreative og tekniske bidrag til filmens visuelle æstetik. Med udvalgte nedslag i dansk filmhistorie, siden de første levende billeder blev optaget af fotografen Peter Elfelt i 1897, formidler bogen filmfotografiets udvikling fra enkel og primitiv registrering frem til vor tids digitale og fortællermæssigt udfordrende filmbilleder.

Over artikler om filmfotografens samarbejde med filmholdets øvrige aktører, guides læseren videre frem gennem filmfotografernes personlige udsagn om deres rolle i dansk filmhistorie. Og endelig bidrager udvalgte artikelforfattere med tekster om dansk films visuelle milepæle.

Bogens illustrationer er frame grabs (den enkelte filmrude gengivet fra filmen) fremstillet specielt til denne bog og suppleret med et stort udvalg af stillbilleder, hvoraf flere aldrig før har været offentliggjort. Samlet får læseren en grundlæggende forståelse for filmfotografiets udtryksmuligheder.

Hovedredaktører er Dirk Brüel, Andreas Fischer-Hansen og Jan Weincke, erfarne filmfotografer og med en baggrund i undervisning som formidlere af filmfotografiets tekniske og kreative udfordringer.

BESTIL FOTOGRAFENS ØJE

Fotografens Øje koster 399,95kr. i boghandlen, men kan købes direkte gennem DFF for 250 kr. DFFs medlemmer kan købe bogen for 200 kr. + porto. Ønsker du at købe bogen, sender du en mail med emnet “Fotografens Øje” til dff@dff-dk.dk

TELEFON

+45 61 33 54 04

KONTAKT

Mail

dff@dff-dk.dk

Adresse

DFF c/o Dansk Journalistforbund
Gl. Strand 46
DK-1202, København K