DFF - en historisk oversigt

Det var i 50'erne, at Danmarks relativt få filmfotografer første gang mødtes for at stifte en forening. På det tidspunkt lå den årlige spillefilmsproduktion på 25 til 30 titler. Stumfilmens glorværdige dage i starten af århundredet var for længst et overstået kapitel; Dengang Nordisk Films navnkundige direktør og stifter, Ole Olsen (1863-1943), i spidsen for en verdensomspændende distribution, producerede i hundredvis af dramatiske historier hvert år: Om eventyrprinser, mystiske og tiltrækkende kvinder og anden sjov og ballade. Titlerne taler for sig selv: Journalisten som Sjover, Røverhøvdingen, Den Sorte Hertug, Stenhuggerens Datter, Texas Tex, og med premiere den 15. februar 1907: En Isbjørnejagt, hvor Ole Olsen optrådte både som instruktør og jæger; og hvor han sammen med bl.a. filmens fotograf Axel Graatkjær (1885-1969), også som jæger, nedlægger en dyrt indkøbtisbjørn på Øresunds isbelagte vover. Filmen solgtes i 191 kopier og indbragte Nordisk Film en stor fortjeneste. Det fortsatte samme år med filmen Løvejagten, hvor to løver, igen filmet af Axel Graatkjær, måtte lade livet på øen Elleore i Roskilde Fjord. Denne film solgtes i 259 kopier over hele verden, selv i Afrika. Filmen blev i øvrigt instrueret af instruktøren og skuespilleren Viggo Larsen (1880-1957), som også optrådte som jæger, igen sammen med fotografen Axel Graatkjær.

Tonefilmens gennembrud fra 1928-29, som ironisk nok var muliggjort af to danskeres, Arnold Poulsen og Axel Petersens, opfindelse af det optiske tonespor, blev signalet til dansk films tilbagegang. Det danske sprogområde var simpelt hen for lille til at bære en så omfattende filmproduktion. Branchen gik en mere usikker tid i møde. Nordisk Film blev i sin guldalders efterår vidne til andres forsøg på at eftergøre deres succes. Palladium i Hellerup, ASA Film Studier i Lyngby og Saga Film nåede at være med tidligt. Senere kom der helt andre spillere på banen, bl.a. Merry Film og Flamingo Film, som også lavede spillefilm, mens studier som Minerva Film, Arnø Studio og Laterna Film mere arbejdede med den korte fiktionsfilm og dokumentarfilm, og kun sjældent spillefilm.

Filmfotograferne havde i alle de foregående år været tæt forbundne til de enkelte filmselskaber. Man blev der, hvor man først var ansat. Arbejdede på fast gage, var til rådighed alle døgnets 24 timer og arbejdede lørdage, søndage og helligdage, hvis filmstudiets planlægning krævede det. De belastende arbejdsvilkår havde i sig selv været rigelig årsag til at danne et forbund. Men det var faktisk mere fotografernes egen entusiasme og glæde ved deres særlige arbejdsfelt, samt chancen for at mødes med kolleger fra de konkurrerende filmstudier, der var de motiverende faktorer, som førte til dannelsen af Dansk Filmfotograf Forbund.

DFF grundlægges

Dansk Filmfotograf Forbund blev grundlagt den 22. september 1954 på initiativ af Poul Pedersen og Jørgen Skov fra Nordisk Film og Ove Hillebrandt fra Arnø Studio, som kendte hinanden fra assistenttiden på Nordisk Film i sidste halvdel af fyrrene. De tre fotografer blev ledsaget af den bredt respekterede Rudolf Frederiksen fra ASA Film, som på dette tidspunkt havde lavet mere end 60 spillefilm. Han var gruppens mest aktive medlem, og blev derfor valgt som forbundets første formand. Betingelsen for at blive medlem var, at man havde filmet mindst en spillefilm.

På den første medlemsliste figurerede følgende navne:
Einar Olsen, f. 11. maj 1886 - † 11. april 1966 (æresmedlem)
Rudolf Frederiksen, f. 4. december 1897 - † 7. maj 1970
Karl Andersson, f. 9. februar 1899 (Sverige) - † 4. juli 1967
Ove Hillebrandt, f. 5. juni 1911 - † 17. februar 1988
Poul Gram, f. 26. februar 1918 - † 10. maj 2003 (æresmedlem)
Henning Bendtsen, f. 9. marts 1925 - † 8. februar 2011 (æresmedlem)
Poul Pedersen, f. 16. maj 1925 (USA) - † 14. maj 2003 (æresmedlem)
Jørgen Skov, f. 12. november 1925 - † 28. marts 2001
Henning Kristiansen, f. 2. juli 1927 - † 2. november 2006 (æresmedlem)
Kjeld Arnholtz, 18. februar f. 1928 - † 6. februar 2011 (æresmedlem)
Ole Lytken, 9. september f. 1929 - † 24. februar 1987

DFFs formænd

Og DFF’s liste over formænd siden starten i 1954, ser således ud:

1954 - 1960 Rudolf Frederiksen (f. 1897 - † 1970)
1961 - 1969 Jørgen Skov (f. 1925 - † 2001)
1970 - 1974 Erik Wittrup Willumsen (f. 1931 - † 1996)
1974 - 1979 Kollektiv ledelse bestående af:
Peter Klitgaard (f. 1943)
Peter Roos (f. 1941)
Rolf Rønne (f. 1926 - † 1999)
Jeppe Jeppesen (f. 1944 - † 2009)
Finn Andreas Thomsen (f. 1946)
Jesper Find (f. 1947 - † 2014)
1980 - 1983 Jan Weincke (f. 1945)
1983 - 1991 Simon Plum (f. 1948)
1992 - 1997 Henning Kristiansen (f. 1927-† 2006)
1998 - 2000 Torben Glarbo (f. 1949)
2000 - Jan Weincke (f. 1945)

DFF besluttede i midten af 70’erne at åbne for medlemskab for filmfotografer, der havde specialiseret sig i den dokumentariske filmgenre - samt for B- og C-fotografer. Det har tilført forbundet nye impulser og skabt større bredde og kollegialt samarbejde.

Vedtægter
I DFFs vedtægter fra 1954 står der:

Forbundets formål er i én organisation at samle kvalificerede danske filmfotografer samt B- og C-fotografer og - assistenter, at værne om og varetage kollektive interesser af enhver art, at højne filmfotografiet, samt at fremme gode og kollegiale forhold.

Forbundet varetager medlemmernes interesser overfor Copydan og Create Denmark og administrerer og fordeler på medlemmernes vegne de indkomne midler. Midlerne administreres og fordeles til de ophavsberettigede medlemmer i henhold til den til enhver tid gældende lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. Læs DFFs vedtægter her.

Klukprisen
DFF indstiftede i 1992 en årlig pris efter forslag fra den siddende formand Henning Kristiansen. Læs mere om Klukprisen her.

Mini-Klukprisen
I forbindelse med Klukfesten i 2004 foreslog vores svenske kollega Hans Hansson FSF at DFF også burde have en pris til årets kollega. Læs mere om Mini-Klukprisen her.

Imago
Siden 1993 har DFF været medlem af Imago – European Federation of Cinematographers. Og i 2003 kunne forbundet mønstre præsidenten, 2003- 2006, for den europæiske sammenslutning – tidligere bestyrelsesmedlem Andreas Fischer-Hansen.

50 års jubilæum
I 2004 fejrede forbundet 50 års jubilæum, og i den anledning fik DFF et klubhus hos FilmGEAR til afholdelse af deres aktiviteter. Huslejen afholdes af FilmGEAR, som på denne måde ønsker at støtte fotograferne og deres indsats for at fremme dansk filmfotografi.

Æresmedlemmer
Følgende medlemmer har gennem de 50 år forbundet har eksisteret opnået at blive æresmedlem i DFF:

Einar Olsen (1886 – 1966), som havde stiftet verdens i dag næstældste filmlaboratorium, Nordisk Films Teknik i 1906, blev forbundets første æresmedlem. Han flyttede til Nordisk Films Studier 3 år senere i 1909. Her blev han i 17 år, hvorefter han blev cheffotograf på Palladium fra 1926 til 1956. Hans sidste film var Ild og jord, 1955, instrueret af Kai Wilton.

Karl Andersson (1889–1967), ”Calle”, var et andet tidligt æresmedlem som havde filmet i Sverige fra 1914-30. Han begyndte sin danske karriere med industrifilm for selskabet A/S Fotorama. Fra 1940 arbejdede han på spillefilm for ASA. I 1943, efter han var flyttet til Palladium, fotograferede han den uovertrufne klassiker Vredens Dag for Carl Th. Dreyer (1889-1968).

Jørgen Skov (1925-2001)), mangeårig cheffotograf på Nordisk Film, hvor han var ansat hele sin karriere. Han var DFF-medlem fra første færd - og formand for bestyrelsen fra 1961 til 1969. Han nåede at filme over 25 film sammen med instruktøren Erik Balling (1924).

Poul Gram (1918-2003) blev udnævnt til æresmedlem i 1993. Udover sin brede baggrund som fotograf både i reklamebranchen og af spille- og dokumentarfilm, har han været medlem af forbundet siden den allerførste start. I en årrække arbejdede han som fast filmfotograf for FN.

Henning Bendtsen (f. 1925 - † 2011) har også været medlem fra den tidligste start og kan blandt sine bedrifter medregne film som Ordet, 1955 og Gertrud, 1964, begge instrueret af Carl Th. Dreyer. I 1991 sluttede han sin karriere af med at filme filminstruktøren Lars von Triers prisbelønnede film Europa.

Poul Pedersen (1925-2003), en af initiativtagerne til DFF, blev æresmedlem i 2001. Han var ansat på Nordisk Film fra 1944 til 1962, hvor han forlod fotograffaget og startede en saftfabrik. Han filmede den første farvefilm i Danmark, Kispus (1956) og samme år rejste han til Grønland for at optage Qivitoq (1956) – begge med Erik Balling som instruktør. Men den mest kendte film fra hans hånd var dog den fine musical i s/h Mød mig paa Cassiopeia (1951) med Torben Anton Svendsen (1904-1980) som instruktør.

Henning Kristiansen (1927-2006), hvis gennemarbejdede sort-hvide billedfortælling i film som Dilemma 1962 og Sult 1966, begge med filminstruktøren Henning Carlsen (1927), blev milepæle i Henning Kristiansen omfattende film karriere. Og samtidig til stor inspiration for kolleger inden- og udenfor Danmarks grænser. Men også farvefilm som den oscarvindende Babettes Gæstebud (1987) med Gabriel Axel (1918) som instruktør og Selvmordsskolen (1964) instrueret af Knud Leif Thomsen (1924-2003), viser hans fine billedsans. Han blev æresmedlem i 2002.

Frank Paulsen (1933) oprettede i 1956, sammen med Bjarne Winther, Dansk Filmjournal, der kørte i DSB Kino indtil 1966. 330 ugerevyer med mere end 2.300 nyhedsindslag blev det til på de ti år. Derefter kom han til at arbejde for den engelske tv-station ITV, og senere for det ligeledes engelske Visnews. Frank Paulsen har gennem sin karriere prøvet det meste som filmfotograf, men det er filmreportagen, der står hans hjerte nærmest. Han blev æresmedlem i 2003.

Keld Arnholtz (f. 1928 - † 2011) opnåede at blive æresmedlem i 2004. Han filmede mere end 20 spillefilm, inden han i midten af tresserne gik over til Danmarks Radio og TV, hvor han blev til starten af 1990’erne. Den mest kendte spillefilm var Harry og kammertjeneren (1961) med Bent Christensen (f. 1929 -† 1991) som instruktør. Men man må heller ikke glemme den til stadighed viste julefilm Fra den gamle Købmandsgaard (1951), instrueret af en af de første kvindelige filmfotografer i Danmark, Annelise Reenberg (f. 1919 - † 1994) og Svend Methling (f. 1891 - † 1977).

Talent og professionalisme kendetegner også den lidt yngre generation af danske filmfotografer, hvoraf adskillige har vundet anerkendelse også i det store udland. DFF har derfor også udnævnt 2 æresmedlemmer blandt samtidens mest aktive filmmagere.

Michael Salomon (1945) æresmedlem siden 1993. Han har en mangeårig karriere i dansk film med titler som Strømer (1976), instrueret af Andres Refn, Oviri,(1986), instrueret af Henning Carlsen, Barndommens gade (1986) instrueret af Astrid Henning Jensen (1914-2002) samt en lang række Tv- og spillefilm i USA, hvor han siden 1988 har boet og arbejdet – i dag fortrinsvis som instruktør.

Bille August (1948) er æresmedlem siden 1995 og mangeårigt medlem af DFF. Han er oprindelig uddannet filmfotograf på Den Danske Filmskole (1973), men i dag kendt som instruktør af blandt andet Pelle Erobreren (1987), som vandt både De Gyldne Palmer (1988) og en Oscar (1988), Den Goda viljan (1992) og En Sång för Martin (2001). Alle fotograferet af Jörgen Persson FSF (1936).

Andreas Fischer-Hansen